fredag den 21. december 2007

EuroTour + Bundesliga + Dynamic Billard

Sidste stop på EuroTouren var i herlige Spanien nærmere betegnet Costa Del Sol.
Første kamp var imod Marc Holtz som jeg godt kendte i forvejen. Han er en stærk spiller så jeg vidste der ikke skulle laves mange fejl og dette lykkedes og jeg vandt 10-5. 2. kamp var imod Ine fra Norge. Snakkede med Martin om at jeg ikke var så glad for at møde damespiller og pludselig skulle jeg så det. Vandt denne kamp 10-4 og næste kamp var oppe imod Thomas Engert.

Kom bagud 2-5 men ryddede et par sæt og kom foran for første gang 6-5. Desværre lykkedes det mig ikke at lukke bordet og Thomas ryddede sine 3 og så var score 9-6 i hans favør. Jeg tabte senere kampen 10-6.
På tabersiden skulle jeg møde Marco Vogel fra Tyskland. Han spiller ret hurtigt men det lykkedes mig at få ham ud af kampen og vandt 10-5. Efterfølgende havde jeg havde Karol Skowerski fra Polen som jeg kender fra Junior EM. Han spillede rigtig godt og jeg tabte 8-10 og sluttede som nr.49

I weekenden 15-16 december var jeg nede og spille for første gang i bundesligaen for min tyske klub Astoria Walldorf. Kendte slet ikke nogen af dem så var lidt spændt på at se hvordan det hele foregik. Mit spil var ikke flyvende dernede desværre, men det skal dog også siges at mine modstandere spillede ret godt. Niveauet er utrolig højt dernede og der er dommer på alle kampene hvilket er fedt. Tabte de 2 kampe lørdag og vandt 1 og tabte 1 om søndagen. Næste runde er igen i Januar:)

Har ydermere fået Dynamic Billard som sponsor. Har indgået en fornuftig aftale hvilket er rigtig fedt. De er storoperatør inden for alt billard og er hovedsponsor for bla. Epbf.

Jeg vil gerne øsnke alle en rigtig god jul og godt nytår!

torsdag den 15. november 2007

"Thrilla in Manila" @ VM 9-ball

Det var overskriften da legenderne Muhammad Ali og Joe Fraizer bokesede 1. Oktober 1975 i Araneta Coliseum. Det var så også der VM 9-ball blev afholdt. En kæmpe sportshal som kunne rumme nogle tussinde tilskuer. Størelses mæssigt er det vel lig med Madison Square Garden, NY.

Men inden det gik igang skulle Kasper spille kvalifikation en uge før VM startede. Til kvallen var der 44 fra Taiwan, en hel del fra Fillipinerne og så nogle enkelte fra Europa og andre lande. For mig var det ren oplevelse at sidde og se de forskellige Asiater spille. For niveauet er definitivt langt højere end her i Europa. Der var så mange spillere som kun var "amatøer" men som udelukkende kunne give mig røvfuld i 9-ball.
Kasper havde 5 kvalturneringer, som startede alle dage kl.9. 64 mand i hver turnering, enkelt knockout og kun vinderen får billet til VM.
1. dag gik det rigtig og han blev 9er. Undervejs slog han flere dygtige taiwaneser og fillipiner.
2. dag gik det også godt og Kasper ramte et højt niveau igen og blev 9er.
3. dag var han uheldig i den første kamp. På stillingen 6-6 lavede taiwaneseren 9er break:( det viste sig så senere hen at han vandt den kvalturnering.
4. dag var endnu en god oplevelse. Kasper vandt flere klasse kampe og blev 5er. Han slog bla. Roberto "Superman" Gomez fra Fillipinerne. Ja han kvalificeret sig så senere hen til VM og blev ikke mindre end 2er til VM!!
Så blev det tid til den sidste turnering. Og her spillede Kasper endnu en fremragende turnering. Han kom hele vejen til semifinalen og spillede i 12 timer. Desværre røg luften af ballonen ud til sidst. Han endte med at være den bedst placeret europæer i den samlede stilling. Man fik nemlig points ud fra hver turnering og han kom i top 6 i den sammenhæng. Kasper spillede gennem alle de 5 tuneringer pool på højt plan. Jeg var i hvert fald ret imponeret og det var en fornøjelse at se!
Ikke mindst fordi, at jeg har glemt at fortælle en væsentlig detalje. Folk gik bare rundt omkring bordende, mens man spillede og der blev snakket højlydt. Ja man roligt sige at det bestemt ikke er noget vi er vant til. Det kræver en bestemt evne til at spille under disse forhold og helt sikkert noget Kasper har lært at mestre.

Jeg skulle så spille min første kamp d.6 nov mod en fra Korea. Vi havde i mellemtiden været oppe og træne i en klub som hed "One Side". Mega fed klub hvor de havde folk ansatte til at racke for dig og tørre bordende af. Vi fik endda også oplevelsen af at spille en kamp mod Efren "Bata" Reyes! Han kom i sandaler og rensede min røv af på 35min. Tror han brændte en bal under hele kampen. 100% fornøjelse! Spillede også imod Rodulfo"Boy Samson" Luat. I det hele taget var der rigtig mange oppe i den klub, som var interesseret i spille mod en. Halvdelen havde en billig kø og manglede tænder, men de spillede ret godt.
Nåh ja tilbage til min første kamp. Spillede alt for "krampet" og kom ikke igang og tabte 5-9. Næste kamp var imod en fra Chile. Fik gang i armen og kom foran 7-2. Men lige pludselig begyndte jeg, at brænde nemme baller og lukkede ham ind i kampen. Han kom 8-7 og jeg var på vej ud af VM. Men heldigvis lykkedes det mig, at vinde kampen 9-8.

Næste kamp skulle jeg helt sikkert spille langt bedre og det var præcis hvad der skete mod Rodney Morris. Vandt udlægget og ryddede de 2 første sæt. 3. sæt lagde jeg ham en safe og ryddede bordet igen til 3-0. Fik så ikke noget i breaket efterfølgende og han kom tilbage igen bla. med godt safety spil. På stillingen 5-4 til mig, ta jeg greb om kampen. Jeg laver et jump-shot og breaker og rydder hele kampen til 9-4:) Det var rigtig lækkert at gå videre til Last 64, som var mit mål og så med endda at slå sådan en god spiller var rigtig fedt. Jeg havde ikke regnet med at vinde kampen, men det lykkedes mig at spille suverænt og jeg kom i "zonen" og spillede frit.
I de sidste 64 skulle jeg møde Tony Drago. Spillede ikke som jeg gjorde imod Morris og missede chancer og kom bagud 7-2. Fik kæmpede mig tilbage til 7-9, men lavede desværre fejl igen, som kostede mig kampen.

Men alt i alt er jeg meget glad for at jeg gik videre og fik min hidtil største skalp ved at besejre Rodney Morris:)
Efterfølgende sad vi så og så alle de kampe der var. Helt klart enormt lærerigt at sidde og studere. Det eneste, som var ærgeligt var, at de fleste spillere på TV bordet lavede mega soft break. Ikke en eneste bal over midten stort set. Men heldigvis kunne det kun lade sig gøre på TV bord nr.1.

Sidste ting var at vi også mødte 2 danskere til VM. De bor i Bangladesh og var taget til Manila for at se VM, så det var rigtig hyggeligt at møde dem.
Nåh det blev til en halv lang fortælling, selvom jeg ikke en gang har fortalt det hele.
Både Kasper og jeg er enige om, at det har været en kanon stor oplevelse og tur. Vi har begge spillede ganske fornuftigt og fået en masse med hjem i baggen, som vi kan bruge fremover:)

onsdag den 24. oktober 2007

VM:)

Rejser imorgen til Filippinerne sammen med Kasper:)
Noget som jeg har glædet utroligt meget til og har set frem til længe. Den seneste tids træning har været fornuftig. Trænede 10-ball med Martin i lørdags og med Jan igen om søndagen. Fedt spil, fordi at det er sværere pga. den ene ekstra bal. Breaket er sværere og der er mere safety play. Trænede også lidt idag med Lasse i et par timer for lige at finpudse det sidste.

Linket til VM: www.worldpoolchampionships.com (jeg er i gruppe 11)

Lotfy out:)

tirsdag den 16. oktober 2007

Pro Tour @ Odense d.13 okt - 2007

Denne gang var det også 9-ball hvilket var helt perfekt som opvarmning op til VM. Var desværre nød til at holde en pause på 8 dage inden pga. at jeg havde fået bivirkninger af min vaccine til Phillipinerne. Men besluttede alligevel at ta til Odense og spille.

Det gik fint og vandt de 3 første kampe over henholdsvis Rene, Julian og Jesper Nielsen før jeg i semifinalen blev stoppet af Martin i turbo-form. Ballerne ville ikke helt min vej denne gang så det var lidt oppe af bakke og tabte ligeledes 6-9. Men alt i alt er jeg fin tilfreds med mit spil og de sidste forberedelser inden afrejse til VM næste torsdag er i gang.

Redaktionen ønsker vinderen af Pro Touren Martin Larsen tillykke!

onsdag den 3. oktober 2007

Onsdag d.3 okt

Havde en god morgen-session med Jannick. Vi mødtes kl.8 og spillede til kl.10. En god ting også at træne tidligt, fordi du oftest til turneringer skal spille morgen-kampe. Jeg prøvede at bruge de ting, som jeg havde luret lidt af til World Cup. Vi lagde ud med en 10-ball kamp og sluttede af med en 9-ball. Koncentrationen var høj og derved også udbyttet. Undervejs lykkedes det mig at lave 4 rydninger i træk fra breaket. Er fint tilfreds med mit spil i øjeblikket og fokus er på VM , som venter rundt om hjørnet:)

mandag den 1. oktober 2007

World Cup Of Pool - Rotterdam

Dette event var uden tvivl noget af det fedeste jeg har oplevet med pool. Spillestedet var på en stor natklub i Rotterdam. TV bordet var sat lige midt i det hele og der var flere etager så der kunne være flere tilskuer. Vi tog derned en dag før vi skulle spille så vi også lige kunne træne lidt. Da vi stod oppe i træningslokalet, kom der en velkendt person ind. Det var Efren "The Magician" Reyes:) Jeg kunne ikke la' vær og lure ham af! Efterfølgende kom Busty også. De to drenge i en cocktail, det er bare saftigt!

Kasper og jeg skulle spille om onsdagen kl.21. Inden vi skulle gå igang skulle vi lave et interview hvilket var meget fedt:) Som altid er det John Mcdonald, som råber navnene op og han gør det med stil! Han har bla. gjordt det ved store bokse-events. Han råbte Kaaaspaar Kristoffersaaan og Baaahram Loooootfiiii!!! haha lyd så fedt. Pga at det var aften-session var der total "packed". Tror der var omkring 300 tilskuer ! Vi havde 2 gode tilskuer. Grewal og Katrine sad med danske flag:) Inden kampen havde vi aftalt at vi skulle nyde spillet og prøve og ta den med ro. Og heller ikke stresse over shot-clock. Der var 40-sek. og så gik deres "alarm" igang. Da der var 10 sek. tilbage havde man ret til en "extension" som gav yderligere 40.sek.

Så vi var begge to godt forberedte på kampen. Taiwan vandt udlægget og WU startede med at breake 4 kugler i:) Selvom scoren blev 3-8 spillede Kasper og jeg en god kamp. Vi brændte ikke nogle "lette" baller og lavede begge flere gode stød. Vi fejlvurderede nogle safe stød og kick-shots. Det skal lige også siges at de spillede en brandkamp. 2 gange lavede de et mega saftigt jump-shot efter vi havde lagt dem safe! Uden tvivl en kæmpe oplevelse vi fik med i baggagen begge to og vi får endda kampen på dvd af Matchroom:)

Efterfølgende skulle vi sidde og se Efren, Busty og Amerikanerne. Kasper og jeg noterede hvad de gjorde og hvordan de gjorde det. Vi fik derved luret en masse nye tricks og fik nogle nye inputs. Alt i alt er jeg meget possitivt overasket over denne turning og synes at vi begge klarede det godt. Det har givet mig mere motivation og lyst til at træne, af at se fx. Efren og Busty trylle ved bordet. Samarbejdet med Kasper har været suverænt og vi har begge fået en masse ud af dette event:) det er klart noget som jeg håber på at opleve igen og har gjordt det værd med al den tid og træning man har brugt og så få lov at spille dette fede event!

mandag den 17. september 2007

Dynamic Netherlands Open "EuroTour"

Den blev afholdt i en by der hedder Weert som ligger ca. 2 timers kørsel fra Schiphol/Amsterdam. Kasper og jeg ankom onsdag formiddag så vi lige kunne træne lidt på de fine borde inden turneringen startede.

Jeg spillede min første kamp mod Christoph Reintjens. En ung tysk bundesliga spiller, som jeg vandt over med 10-9. Spillede en fornuftig kamp, men lavede et par dumme fejl som lukkede ham ind i kampen. Næste opgør var imod finske Stefan Sellberg. Denne kamp var præget af fejl fra min side og derved gav ham for mange chancer. Jeg tabte 7-10. På tabersiden skulle jeg møde endnu en tysker (Daniel Merbitz mener jeg nok). Heller ikke denne gang var det mit A-Niveau der kom til syne. Hev en 10-9'er hjem. På 9-9 havde jeg et let layout, men kom i knas alligevel og i stedet for at 8'ern og 9'ern skulle være nemme blev de svære pga. sjusket spil. Dog lykkedes det mig at lukke bordet. Efterfølgende skulle jeg så møde italienske Baldemero. Ikke en jeg havde hørt om før, men han spillede faktisk godt. Han endte med at vinde kampen 8-10.

Ikke ligefrem den bedste turnering min side. Der er nogle ting som jeg skal ha' arbejdet med. Der er ikke andet for end at prøve og lære af de fejl, som man begår. Er dog gået kraftigt igang med træningen igen. De næste 2 events glæder jeg mig meget til, som er World Cup of Pool som starter tirsdag næste uge og VM på Phillipinerne:)

For freaks som gerne vil se pool tjek http://www.propoolvideo.com/

Lotfy!

mandag den 3. september 2007

Pro Pool Tour

I lørdags var den 1.afdeling af Pro Pool Tour. Det var 9ball som skulle spilles denne gang.
Min 1.kamp var imod Daniel Kandi. Ved ikke helt hvorfor, men møder ham ret ofte for tiden i turneringer. Kandi kom blæsende fra start og jeg kom bagud 0-6 og 3-7. Men lidt efter lidt halede jeg ind på ham og endte med at vinde 9-8. Vi har ret ofte tætte opgør og dette var endnu en af slagsen!
Næste kamp blev bestemt ikke lettere. Jeg skulle møde Martin Larsen. Dette opgør vandt jeg også med 9-8. Sidste kamp inden kvartfinalen var imod Jakob lyng som jeg vandt 9-7 over. Bestemt ikke 3 lette kampe....

I kvartfinalen skulle jeg endnu en gang møde Martin. Denne gang var han noget flyvende og jeg kom ikke igang med mit spil og måtte se mig besejret 4-9. Martin blev den senere vinder efter han slog Jan Keller i finalen. De to 3.pladser gik henholdsvis til Jakob Lyng og Kandi.

Fint tilfreds med mit spil her i weekenden og de næste 2 uger går med stille og roligt træning og fokus på EuroTour i Holland d.12-15 September:)

tirsdag den 28. august 2007

Holland:)

Var i denne weekend i Haag og besøge Katrine og Niels. I den sammenhæng også træne med Niels. Hans arm kører pænt godt for tiden må man sige:) Han havde lige vundet Challenge of Champions (50 dollar gee's) og en Blaze-Tour...

Vi startede lørdagen med 7 timers one-pocket og derefter var der dømt suprise party som Katrine havde arrangeret:) Det var meget sjovt, selvom jeg fattede Dykkerbriller af hvad der blev sagt:) hahah...

Søndagen stod den også på massiv one-pocket igen. Et spil som virkelig satte min tålmodighed på prøve og testede mine skills i resafe, kick og position. Følte selv det var rimelig svært, fordi jeg selv efter 2-3 timers spil ikke rigtig havde pottet nogle baller! Men dog var det lærerigt og fedt at spille imod ham! Jeg vil også i fremtiden træne det noget oftere...Jeg træner det stort set aldrig.
Ellers var der Beach-Party nede ved stranden hvilket var mega fedt:) Ved ikke helt om det er i stil med Lloret de Mar, men det var tjekket nok!:)

Alt i alt en begivenhedsrig weekend med god træning med Niels i topform:) Upcoming events er Pro Pool Tour i Århus på lørdag og så ellers EuroTour i Weert og World Cup of Pool i Rotterdam i denne måned.

tirsdag den 21. august 2007

Elitesamling i Odense.

Vi havde vores Elitesamling i weekenden med Ralph Eckert i Odense. Tilstede var Martin, Kasper og jeg.
Vi lavede en masse øvelser den første dag med henblik på "Bank Shot" og position-spil.
Dagen efter lavede vi nogle øvelser/spil med one-pocket og diverse 9-ball layout rydninger. Vi havde også en del øvelser hvor den hvide lå klods oppe af banden. Til næste samling fik vi en masse øvelser/spil som skal arbejdes med og gennemføres til næste gang.
Alt i alt vil jeg sige at det var en konstruktiv samling.

Bahram!

torsdag den 16. august 2007

World Cup of Pool!

Fik den gode nyhed her forleden at Matchroom Sport har valgt at Danmark skal stille op i World Cup of Pool, og i den anledning har de valgt at udtage Kasper Kristoffersen Alias "The Drill" og undertegnet:) Matchroom Sport er bla. dem som står for VM 9ball, World Pool Masters, World Pool League og Mosconi Cup.

Turnerningen afholdes i Rotterdam, Holland 25-30 September. Der er 32 lande med og det er 2-mands hold hvor man skiftes ved hvert stød. Vi har efterfølgende trukket Taiwan i 1.runde med Wu Chia Ching og Yang Ching Shun. Jeg tror ikke jeg behøver at introducere de 2 herrer! Men jeg er rigtig glad for at vi kommer til at spille mod dem og håbede faktisk at vi trak dem eller Phillipinerne:)

Alle kampe spilles desuden på TV-bordet. Jeg ser meget frem til at spille dette VM i 2-mands hold:)

Links: http://www.matchroomsport.com/articleDetail.asp?intArticleID=357
www.worldcupofpool.com

tirsdag den 14. august 2007

Badminton + Practice!!

Er begyndt at spille lidt badminton med nogle drenge. Skide skægt og en god måde at komme i form på! Holder dog stadig mit fitness ved lige, som er jo er med til at gøre mit pool spil endnu bedre:)

Her på fredag er der elitesamling i Odense med Ralph Eckert. En tysk coach som bla. har trænet Thorsten Hohmann. Hohmann som jeg personligt mener er helt unik både med hensyn til hans væremåde, spillestil og personlighed. Hans etik og moral er på niveau med Souquet.

I nogle morgentimer har jeg trænet de øvelser i Pat testen som jeg særligt havde svært ved. Sidste gang i Århus gennemgik vi testen og Ralph udpegede de øvelser, som jeg specielt havde problemer med. Det var bla. "Strategy", "Bank shot drill", "Long shot drill", "Standardpositions shots" og "Long shots drill"

Sidste gang lykkedes det mig at score 630 ved testen, så jeg håber på denne gang at kunne forbedre det!

fredag den 3. august 2007

:)

Trænede med Jannick Navne igår, som er flyttet til Herlev. Vi spillede nede i klubben hvor de lige har fået nyt klæde på begge borde:) Det er helt super!

Ser meget frem til den nye sæson med EuroTour, VM og Bundesliga. Skal spille for en klub nede i Frankfurt, som min tyske ven Nico Ottermann har skaffet til mig. Det glæder jeg mig meget til og skal spille min første runde i December.
Højdepunket er definitvt VM på Phillipinerne. Kasper ta med mig derned hvor han spiller kvalifikation. Det er rigtig fedt han ta med:)

Har på det sidste set en del pool på youtube som jeg kan anbefale andre. Under søg skal man bare skrive " US Open + pool". Så kan man se hele kampe!

mandag den 16. juli 2007

Billard @ Martin!

Lørdagens træning foregik hos Martin i deres velkendte klub hvor de har 6 udemærket Brunswick borde.

Vi lagde ud med en gang 9ball og Martin kørte mig rent ud sagt midt over. Sidste gang det skete for mig var, da Asperup dagen før DM 2006 kørte mig over med vel og mærket en huskø!! Noget som sker yderst sjældent, men dog ikke umuligt kan jeg rolig påpege om:)

Efter det foreslog jeg at vi skulle prøve og spille 50 No count i 14.1. Det vil sige at kun serier over 50 som tæller. Jeg kom ikke rigtig ind i nogen rytme og lavede flere dumme fejl. Efter noget tid lykkedes det Martin at lave 62. Efter det holdte vi en frokost pause og prøvede igen med 50 No count.

Til slut tog vi en 9ball mere og det lykkedes mig at få gang i slæden en lille smule. Alt i alt spillede jeg ikke denne dag helt optimalt. Dette ser jeg lidt som en faktor til at træne mere og gøre ved lære af mine fejl. Det skal dog lige nævnes at Martin spillede en ganske fornuftig billard:)

torsdag den 5. juli 2007

....

Holder stadig armen igang i denne sommerperiode med træning 2-3 gange om ugen, da jeg målrettet arbejder frem mod VM til November. Arbejder på, at få mit spil til at være mere "konstant" og gøre mit bund-nivaeu endnu højere.

Trænede lidt teknik her imorges i en time. Det forløb helt fint. Jeg er samtidig begyndt på at breake et helt almindeligt rack og derefter kun gå efter Bang-shot. Dette vil forøge mit Bang-shot kunnen, da jeg oftes ikke er sikker på dem. Et tip jeg fik fra Kasper Kristoffersen. Så jeg starter med sådan et rack hver gang jeg træner.

Igår tog jeg til Greve. Startede dagen med 9ball til 17 med Lasse og han fik 13 på spring igen. Sidst var det nemlig rigtig tæt, så jeg mente godt, jeg kunne overkomme dette hårde odds. Men det blev derimod andlerledes, da Lasse lagde ud med lyn og torden og stjal 4-sæt i træk fra mig og vandt dermed kampen. Der var ikke meget at gøre eftersom han spillede rigtig godt. Derefter tog jeg en kamp med Morten Smed, den garvede Århusianer. Han kom op 7-4, men fik hævet mig op vandt 9-7. Alt i alt glimrende med noget god kamptræning!

mandag den 2. juli 2007

9ball + Straigth pool

Træningen var med Jan Keller. Som altid plejer vi og træne vores obligatoriske 6-time inkl. madpause:) Vi startede ud med 9ball og vi spillede begge to rimlig godt. Kampen endte 9-8 til mig, hvor jeg var lidt heldig til sidst.

Så besluttede vi os for at tage en straigth kamp. Vi har begge ikke trænet straigth i lang tid så dette var fornuftigt nok at træne på. Det er et godt spil som bla. er med til at hjælpe ens 9ball spil. Jan åbnede packet og jeg gik straks til angreb. Jeg kom ind i en fin zone og lavede 96 i første indgang! Undervejs var jeg dog ude i nogle skavanker og serien blev ikke udført via selveste Jan P. "perfect" straigth pool. Men fik reddet min røv 2-3 gange. Så jeg var aldeles tilfreds med den serie. Jeg tror jeg skal til, at træne noget mere straigth. Altid en god ting med at træne de andre discipliner.

Vi tog et par 9ball kampe mere før vi sagde tak for idag og drog hjemad.

mandag den 25. juni 2007

Sommer-træning

Sommeren står for døren og turneringerne starter først i August/September, så træningen er faldet en smule. Dog vil jeg stadig holde formen ved lige da jeg arbejder frem mod den nye sæson og ikke mindst VM 9ball i November på Phillipinerne:)

Holdt en lille pause efter jeg kom hjem fra Østrig, men her forleden tog jeg sammen med Lasse til Greve. De har Brunswick borde som er optimale og ikke særlige gavmilde huller langs banden:)
Vi spillede vores kendte race to 17 og ved dagens anledning fik han "13" ahead, dvs han var foran 13-0 fra start. Jeg vidste godt at dette ville blive en hård opgave og op af bakke, men gjorde det, fordi at jeg gerne ville ha et enormt pres på mig selv, som man så kunne bruge i turnering. Den første kamp kom jeg så bagud 15-3 og fik dernæst scoren på 15-15 men måtte se mig besejret 17-15. Den anden kamp viste sig at være en kodyl gyser. Han fik det allerførste sæt så der var langt til toppen af isbjerget. Men spillede rigtig godt og lavede mange rydninger. Jeg lavede 5 rydninger i træk i midten af kampen, men knægten fra Frugtvangen svarede skarpt igen og vi fik en Hill-Hill situation. Altid spændende når den står 16-16 og det skal afgøres i sidste sæt.
Jeg gik efter et bang-shot og brændte den "by an inch." og lasse lukkede bordet i fornem stil til scoren 17-16. Som altid har vi en lille ting på højkant, som ikke er noget vildt. Dette er kun et symbolsk beløb, som er med til at vi kan koncentrere os yderligere!

Lotfy out,

mandag den 18. juni 2007

Poolcomps.com "Euro Tour Rankweil"

Første gang jeg prøvede at spille med som seedet spiller. Det betød at jeg først skulle spille lørdag og var dermed direkte med i last64.

Jeg trak Phillip Stojanovic fra Croatien, som jeg godt kendte og tabte til for 1,5 år siden i Tyskland. Lidt skidt start fra os begge, men jeg tog en time out på 3-3 og fik dernæst vendt kampen og vandt 10-3. Som jeg godt vidste tuder han rigtig meget og brokker sig gevaldigt. Og denne gang var skam ingen undtagelse. Snakkede med Nico Ottermann om det, og han kunne nikke genkendene til det, da han møder ham i den tyske bundesliga.

Næste kamp var mod Russeren Konstantin Stepanov som er pænt flyvende pt. med massive resultater i Europa. Jeg fik lov til, via det bedste sæde i huset, at erhverve Stepanov's A-niveau på 20min da han kom foran 8-0 på 20min. Jeg brændte 2-3 baller som der ikke er råd til, men tilgengæld spillede han virkelig imponerende. Fik dog pyntet lidt på resultatet da han blev en smule menneskelig til sidst, men måtte tabe 3-10.

På one-lossside skulle jeg så møde Jonni Fulcher. En bristisk spiller. Vi fulgtes ad i hele kampen, men tabte desværre dette tætte opgør på 9-10. Altid bittert at måtte forlade tureringen med 9-10'er men sådan er det nogle gange:)

Den senere vinder blev John Vassalos som slog Tony Drago med mindst mulige margin 10-9.

Alt i alt synes jeg det har været en fornuftig tur, med lidt blandede følelser. Spillede til tider godt og dårligt. Noget som jeg vil forbedre til næste gang! For mig at se er det erfaringen fra gang til gang og efterfølgende udviklingen som er alt afgørende.

Mvh - Bahram

mandag den 11. juni 2007

9ball træning!

I weekenden stod den på en god omgang 9ball træning. Derfor tog jeg til Odense for at træne med Martin. Vidste godt at både koncentrationen og skarpheden skulle være på et højt niveau, når man spiller mod en som Martin.
Vi lagde ud med 4 X 9ball og en 14.1 og Martin havde sit kamera med så vi kunne se hvad vi gjorde godt og skidt. I starten spillede jeg ikke så godt, men fik hevet mig selv op efterfølgende. Martin spillede ganske fornuftigt.

Søndagen tog jeg ud til Jan i Osted hvor de lige havde fået lagt et helt nyt klæde på så det var helt klart optimale forhold, specielt med henblik på næste uges EuroTour. Endnu en gang skulle koncentration og skarpheden være til stede, da Jan på det seneste har spillet forrygende billard. Jeg var tændt og fokuseret og udbyttet blev dermed efterfølgende. Dog lavede vi begge nogle dumme fejl, men der var mange rydninger. Måske også fordi at der var nye klæder:)
Suma sumarum er jeg føler pænt godt kørende og forberedt på fredag til EuroTour.

fredag den 8. juni 2007

Teknisk træning

Træningen idag var nede i klubben i nærheden af hvor jeg bor, som jeg har fået en nøgle til. Endvidere har jeg også mit eget sæt baller og bordet som jeg træner på er Søgaard.
Jeg bruger det til at træne øvelser og de tekniske apspekter. Da jeg er der helt alene kan jeg koncentrere mig 100% og holde fokus.

Dagen idag arbejdede jeg med min pre-shootroutine som jeg mener er den vigtigste byggesten i ens teknik. Har prøvet og holde lidt mindre fast på køen, da jeg altid har været vant til at holde den helt stram. Samtidig fokusere jeg meget på at støde helt lige. Jeg har dog stadig den filosofi om at man ikke skal pendulere lige mange gange på hvert stød da nogle stød kræver mere pendulering end andre.

For at se resultatet af mit ingangværende, lavede jeg øvelsen "stroke straigthness"(2 kugler ligger 5cm ca fra hinanden og så skal man støde igennem dem uden at ramme dem) som vi lavede da vi havde PAT-testen. Udfra den kunne jeg se hvor mine svage sider var og det var bla. denne del så det var naturligt at jeg trænede denne.
Alt i alt føler jeg mig godt kørende til EuroTour som spilles 15-17 juni i Østrig.

I weekenden og i den kommende uge står den på solid 9ball træning så jeg bliver 100% kørende og i kampform!

onsdag den 6. juni 2007

Velkommen

Dette forum vil bruge på at beskrive min træning og generelle ting inden for pool. Hvis du har nogle forslag eller andet input skal du ikke tøve med at kontakte mig!

Bahram -

bahramlotfybahramlotfy@hotmail.com